Økonomi- og regnskabsmedarbejder (Vikariat)
Til vores økonomifunktion søger vi en erfaren økonomi- og regnskabsmedarbejder til et 6 måneders vikariat med mulighed for fastansættelse.
Du har styr på debet og kredit, og har gerne erfaring fra en international virksomhed, hvor du har beskæftiget dig med mange aspekter fra en bogholderi- og regnskabsfunktion. Vi dækker alt fra løn til det at aflægge et færdigt regnskab overfor vores amerikanske moderselskab. Det betyder at alle skal kunne lidt af det hele og som medarbejder vil du få en bred vifte af arbejdsopgaver.
Som økonomi- og regnskabsmedarbejder vil du bl.a. have følgende arbejdsopgaver: • Bogføring, herunder afstemning • Debitorstyring herunder opfølgning • Kreditorstyring herunder betaling • Måneds, kvartals og årsregnskaber • Håndtering af ejendomskontrakter • Servicekontrakter • Håndtering af kontrakter med kunder fra kontrakttilbud til fakturering • Intercompany afstemninger • Koncern konsolidering
Hvad forventer vi af dig: • Du har et godt kendskab til Navision/Microsoft Dynamics NAV • Du har flere års erfaring fra en lign. stilling. • Du har en generel forståelse for regnskabsaktiviteter i en virksomhed • Du er den energiske type der kan holde uvedkommende lyde ude når en arbejdsopgave skal løses. • Du kan arbejde selvstændigt, er serviceminded og parat til at give den en skalle i de kritiske perioder, hvor der hænger deadlines over hovedet. • En god portion humor er ikke at foragte – Selvom vi har travlt, kan vi også have det sjovt. • Du er vant til at arbejde på engelsk.
Ansættelsesforhold: Stillingen er tidsbegrænset til 6 måneder, men med mulighed for fastansættelse. Arbejdstiden er 37 timer per uge, men med fleksible mødetider.
Interesseret: Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til dk.jobs@tectura.com. Ansøgninger vil blive behandlet løbende.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR Partner Charlotte Gjerulff på +45 70 10 50 00
Starttidspunkt: Hurtigst muligt efter nærmere aftale. Samtaler forventes afholdt i løbet af august.
|