Team lead til AX udviklingsteam
Til Tecturas konsulentorganisation søger vi et Team Lead til vores Microsoft Dynamics AX udviklingsteam. Du skal stå i spidsen for de daglige opgaver i udviklingsteamet, være teknisk ekspert på vores komplicerede projekter samt drive en faglig, kompetencemæssig og kvalitetsmæssig udvikling af vore udviklingsydelser.
Du vil blive involveret i nye sager i form af presales, tilbud og strategisk sparring med Tecturas største kunder.
Du vil få en travl og spændende hverdag, hvor opgaverne er mange, forskelligartede og udfordrende. Du vil arbejde med de nyeste teknologier som Dynamics AX, MS SharePoint og Integration. Du kommer til at arbejde på primært danske men også internationale Dynamics AX projekter.
Som Team Lead vil du bl.a. have følgende arbejdsopgaver:
- Teamleder for udviklerteamet og herunder personaleledelsesansvar
- Planlægning, ressourceallokering og opfølgning på udviklingsopgaver
- Forretningsmæssig og løsningsmæssig rådgivning af kunderne inden for udviklingsteknologierne i såvel presales situationer som i løbende projekter
- Deltagelse i levering af komplekse løsninger til vore kunder, deltagelse i design og scoping af implementeringsprojekter, estimering og tilbudsgivning
- Samarbejde med vores off-shore udviklingsteam hos Tectura Indien, herunder sikring af effektive og processer mellem lokale og off-shore ressourcer
- Etablering og ansvar for samarbejde med underleverandører
- Udvikling af udviklerteamet i forhold til de forretningsmæssige behov, herunder kapacitetstilpasning i form af ansættelser samt etablering af nye kompetenceområder inden for fremtidens teknologier
- Udvikling og forbedring af vore metoder og processer, samt anvendelsen af disse så vores leverancer lever op til kvalitet og estimater.
I Tectura tilbyder vi et udfordrende job med mulighed for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af en stor afdeling og en international virksomhed med mulighed for faglig sparring og deltagelse i meget attraktive projekter. Vi prioriterer vores medarbejderes karriereønsker højt og kan i kraft af vor størrelse og brancheopdelte organisation tilbyde en bred vifte af muligheder både lokalt i Danmark og globalt.
Hvad forventer vi af dig: Som medarbejder i Tectura har du fokus på samarbejde og på at levere kvalitet både i den eksterne og den interne relation. Du følger naturligt op på de aftaler der er indgået og du lader dig ikke stresse af at det ind imellem går stærkt.
Specifikt for jobbet som Team Lead forventer vi at;
- Du har erfaring med at være personaleleder for et team af medarbejdere
- Du er forretnings- og kundeorienteret, og har stor erfaring i at arbejde på større danske og/eller internationale AX (ERP) projekter
- Du har godt kendskab til relaterede teknologier som MS SharePoint, MS BizTalk, SQL, Business Intelligence, mv.
- Du kan se og videreformidle de potentielle forretnings¬mæssige gevinster i produkterne for vores kunder
- Du er en verbalt og skriftligt velformuleret også på engelsk
- Du er fortrolig med udarbejdelse af foranalyse, kravspecifikationer, tilbud samt præsentationer for kunder
- Du er fortrolig med ERP implementeringsmetode
Interesseret? Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR Partner Charlotte Gjerulff på +45 70 10 50 00
Send din ansøgning og CV via dk.jobs. Ansøgninger vil blive behandlet løbende.
Virksomhedsprofil: Tectura er global leverandør af it-relaterede konsulentydelser med flere end 1.750 medarbejdere i mere end 20 lande verden over. Gennem vores dybe branchekendskab og best practices leverer vi forretningsløsninger af høj kvalitet og vedvarende værdi til vores kunder igennem rådgivning, software og it-implementeringer, baseret på Microsoft Dynamics ERP og CRM. Vores kunder er mellemstore og større virksomheder og koncerner inden for brancher som Life Science, produktion, handel, logistik, detail og fashion. I Danmark har vi kontor i Brøndby og Vejle.
Læs mere om Tectura på www.tectura.dk.
|